Redaktør og journalist
Helge er udgiver og redaktør af det digitale magasin, Grovvarenyt, og Magasinet Danske Kartofler. Foto: Claus Haagensen
Helge Lynggaard
Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1983 og har siden været selvstændig journalist og redaktør.
Fødevarer og landbrug har altid stået mit hjerte og arbejdsliv nært, og jeg har løst journalistiske opgaver for flere af de største aktører i den danske agro-verden.
Du er også velkommen til at høre, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed med at kommunikere med omverden. Det kan være lige fra pressemeddelelser over kundemagasiner til sociale medier.
Jeg giver gerne et bud på, hvordan du kan få løst opgaven.
Jeg har stor erfaring med produktion af magasiner og pressemateriale. Jeg udgiver det ugentlige branchemedie Grovvarenyt til korn- og foderstofbranchen. Det er et abonnementsfinansieret digitalt magasin.
Jeg udgiver også Magasinet Danske Kartofler for brancheorganisationen Danske Kartofler, og jeg står som ansvarlig for Danske Kartoflers omfattende PR-aktiviteter på sociale medier.
Jeg har indtil 2023 gennem 12 år været pressechef for Nordeuropas største landbrugsmesse, Agromek, der holdet hvert andet år i MCH Messecenter Herning.
Sammen med min kone, Linda, som er privatpraktiserende psykolog har jeg to børn, som for længst er fløjet fra reden men stadig bor i Aarhus. Jeg bruger blandt andet fritiden på vandreture i motionsafdelingen i Aarhus 1900.